En mors beretning (2012)
Jeg har en pige der nu er 19 og en dreng, som ligeer fyldt 16.
På grund af flytning var det nemmere at sende min søn i den tyske børnehave – selvom min datter besøgteden danske skole.
Da det var så vidt, at jeg skulle til at vælge skole, ville det jo nok have været det nemmeste valg, at sende ham i den samme skole som søsteren. Jeg havde dog rigtig mange gode oplevelser med den tyske børnehave, hvorfor jeg stak næsen inden døre af den tyske skole – bare for at se hvad det var for noget. Jeg havde lidt en idé om, at det var en skole som i gamle dage hvor der bare var kæft, trit og retning – måske lidt overdreven... Det var også det billede min familie og venner havde...
Dét at stikke næsen ind af døren har så ført til, at jeg fik indskrevet min søn i den tyske skole i Burkal. Jeg følte mig meget velkommen og der var stor forståelse og respekt for, at jeg ikke kunne snakke tysk. Jeg var jo lidt bange for, ikke at kunne forstå skolens informationer, ikke at kunne kommunikere med lærere eller hjælpe min dreng med lektierne. Alle på skolen forstår og snakker dansk – på nær en lærer som var på danskkursus. Hvis ikke jeg forstod forældrebrevene,var jeg til enhver tid velkommen til at ringe. Der var på intet tidspunkt et ønske fra skolens side om, at jeg skulle hjælpe min søn med lektierne – tværtimod opfordrede de os forældre til at lade være. For kun på den måde kunne de følge med i barnets forståelse for opgaverne – og den måde vi havde lært matematik på for mange år siden svarede slet ikke mere til nutiden. Så forældrenes hjælp ville skabe forvirring. Det skolen ønskede, var at jeg skulle sørge for de rigtige rammer, så min søn havde tid og ro til at lave lektier.
Jeg mødte mange fordomme hos familie og venner – det er jo ikke ”normalt” at sende ens barn i tysk skole og da slet ikke når søsteren er i den danske skole. Ikke alle forstod mit valg – men de lyttede heller ikke til det jeg sagde.
 

Den tyske skole tog fat i tingene på den gode måde. Havde børnene nogle udfordringer de skulle bruge hjælp til, blev der trukket på fagpersoner, som er tilknyttet de tyske skoler. Det gik hurtig og de kunne nå at sætte ind i god tid. En kæmpe hjælp for min søn!

De var 8 børn i klassen – ikke ret mange i forhold til de danske skoler. Jeg var lidt nervøs for, om der nu også var nok drenge han kunne være venner og lege med. Jeg må sige, at det har været skønt at se, hvordan børnene på skolen leger sammen – store som små på kryds og tværs. I timerne blev han set og hørt og det var ikke muligt at ”skjule” sig – både på godt og ondt. Havde man brug for lidt mere forklaring end de andre – var der plads til det – havde man ikke lige fået lavet lektier, blev der også fulgt op på det.
Der har været et godt sammenhold i klassen i og med at de havde mange fælles oplevelser. De har været på ”klassenfahrt” hvert år, de har altid alle været med til fødselsdagene og derved lært hinandens hjem at kende. Der blev lagt rigtig meget vægt på de kreative fag som idræt, kunst og musik. I skolen var de meget opmærksomme på, at alle er med på en god måde. Der var god plads til alle!
Den største gevinst er, at han har fået det tyske sprog som gave. Jeg tror også, at det har været med til, at han har haft let ved at lære engelsk.
Min datter skal nu i sommerferien til at arbejde på Rømø, hvor hun vil møde mange tyske turister. Hun skal først til at ”lære” det tyske sprog nu...